Martinus analyser beskriver, hvordan en ny verdensopfattelse langsomt afløser det kendte materialistiske verdensbillede.
Dette skyldes, at vi mennesker hele tiden udvikler os psykisk og at vi i forbindelse hermed langsomt udvikler nye anseevner, som gør det muligt for os at tilegne os en viden, som rækker udover det vi kan veje og måle. Flere og flere mærker dette, som et øget behov for at søge mening og sammenhæng i en kompleks og travl hverdag og verden. Vores udviklingsvej er dog forskellig alt afhængig af vores livserfaringer, både fra dette og fra tidligere liv. Derfor kan vi til tider opleve, at det kan være svært at rumme og forstå hinandens forskelligheder, medmindre vi får en intellektuel forklaring på, hvorfor vi er så forskellige og hvordan vi kan bruge dette konstruktivt til glæde for helheden.

Om Martinus
Tænkeren og intuitionsbegavelsen Martinus (1890-1981) skrev tusindvis af sider om alverdens
sociale, psykiske og åndelige problemer. I sine kosmiske analyser og pædagogiske symboler giver
han et overskueligt overblik over livets udfordringer og sammenhænge samt et evigt verdensbillede.
Se også www.martinus.dk

Underviser
Lene Jeppesen er 46 år og har mange års erfaring med personlig og spirituel udvikling både for
ledere, medarbejdere, pensionister, arbejdsledige, sygemeldte og unge.
Hun er oprindeligt uddannet Cand. merc. i styring og ledelse samt tysk magister i
organisationspsykologi, voksenpædagogik og personaleudvikling.
Hendes kendskab til, og undervisning i, Martinus Verdensbillede strækker sig over mere end 20 år.

Oplysninger om aktivitet
Dato: 20/02/2017
Tidspunkt: 19:00 - 21:00
Sted: Slagelse Bibliotek
Foredragsholder: Lene Jeppesen
Type: Foredrag

Tilføj til Google Kalender. Download iCal fil: iCal.
Kommende aktiviteter (Slagelse Bibliotek):
  • Ingen planlagte aktiviteter i øjeblikket