 |
Per Bruus-Jensen
Det kosmiske gudsbegreb
I foråret 1921 var den unge mejerist Martinus
Thomsen (1890-1981) uventet genstand for en
overvældende gudsoplevelse, der helt skulle
komme til at ændre hans liv og løbebane.
Men det var ikke en kirkens Vorherre med hvidt
skæg oppe i skyerne, der trådte frem i hans
visioner og bekræftede hans barnetro, og heller
ikke fortidige astronautvæsener fra det ydre
rum, udstyret med en overlegen teknologi.
Derimod drejede det sig om et kosmisk
gigantvæsen, der omfatter og gennemtrænger hele
verdensaltet. Et væsen, der samtidig er ophav og
kilde til alt, hvad der eksisterer, og som
ligeledes er til stede i hvert eneste levende
væsen i tilværelsen.
At oplevelsen gjorde dybt indtryk på den unge
Martinus, siger sig selv, og det kan derfor
heller ikke undre, at han efterfølgende så det
som sin opgave at viderebringe dens indhold til
sine omgivelser. Dette viste sig at være så stor
en opgave, at den lagde beslag på hans tid og
kræfter resten af livet.
Med baggrund i en række undervisningsår hos
Martinus har forfatteren til dette arbejde
påtaget sig opgaven på en begrænset plads at
bidrage med en række centrale 'snapshots' af det
gudsbegreb, der tegner sig i Martinus' egne
omfattende værker, således at man på kort tid
kan sætte sig ind i, hvad det drejer sig om.
Nemlig et gudsbegreb, der har bud til både
religionerne og naturvidenskaben samt det
enkelte menneske i hverdagen ...
|