Martinus kosmiske verdensbillede
  

Sven Aage Rossen
Martinus kosmiske verdensbillede
- i hovedtræk

Kernen i den danske forfatter og filosof Martinus' kosmiske verdensbillede er, at der findes en altomfattende guddommelig verdensorden, som sikrer, at der bag alt, hvad vi oplever som uretfærdighed og ondskab, er et positivt formål, og at verdens udvikling såvel som det enkelte individs skæbne føres frem mod en lykkelig tilstand.

Martinus' forfatterskab er udsprunget af en række skelsættende åndelige oplevelser, han fik som 30-årig, og omfatter et væld af bøger, artikler og værker, skrevet indtil han døde som 90-årig.

Hans mål var at fremstille sin egen oplevelse af løsninger på livsmysteriet:

• Har livet en højere mening?

• Er døden en definitiv afslutning?

• Findes der en højere retfærdighed?

• Er der en mening med det onde?

• Er Gud til?

• Hvordan skal jeg leve for at blive et lykkeligt menneske?

Løsningen er kærlighed - alkærligheden forbundet med visdom. Den, der virkelig kan elske uselvisk, vil opleve at kærligheden er verdensaltets grundtone, og vil i tilgift få en intuitiv evne til at se livets evige love.