Martinus forklarer, at noget af det vigtigste for fremtidens mennesker er at opnå indsigt omkring vores celler og organer, som levende tænkende og følende væsener. Først når vi forstår dette helt til bunds vil vi indse, hvor afhængige de er af vores ernæring, levevis og tanker – og dermed det klima, som vi skaber for dem at leve i. Med hjælp fra symboler, som viser, hvad der sker i vores organisme når vi tænker og føler samt hvordan vi viderefører vores vaner og talenter til næste liv, bliver det klart for os, hvordan vi kan skabe harmoni og solskin – også for vores næste i mikrokosmos.
Om Martinus
Tænkeren og intuitionsbegavelsen Martinus (1890-1981) skrev tusindvis af sider om alverdens
sociale, psykiske og åndelige problemer. I sine kosmiske analyser og pædagogiske symboler giver
han et overskueligt overblik over livets udfordringer og sammenhænge samt et evigt verdensbillede.
Se også www.martinus.dk
Underviser
Lene Jeppesen er 46 år og har mange års erfaring med personlig og spirituel udvikling både for
ledere, medarbejdere, pensionister, arbejdsledige, sygemeldte og unge.
Hun er oprindeligt uddannet Cand. merc. i styring og ledelse samt tysk magister i
organisationspsykologi, voksenpædagogik og personaleudvikling.
Hendes kendskab til, og undervisning i, Martinus Verdensbillede strækker sig over mere end 20 år.
| Oplysninger om aktivitet Dato: 27/02/2017 Tidspunkt: 19:00 - 21:00 Sted: Slagelse Bibliotek Foredragsholder: Lene Jeppesen Type: Foredrag Tilføj til Google Kalender. Download iCal fil: iCal. |

