Intensivt forløb i Martinus Åndsvidenskab
Grand Kursus
5 weekender i Århus 2027
Martinus værk er omfattende og det kan virke uoverskueligt at
få et samlet overblik over hans verdensbillede. Derfor
besluttede han i vinterhalvåret 1955-1956 at gennemføre en
samlet foredragsrække, hvor 15 foredrag skabte dette
overblik. Disse foredrag er samlet i bogen Grand Kursus.
Lad os dele oplevelsen med dette fundamentale
kulturdokument ved at mødes fem weekender
jævnt fordelt i 2027.
Den enkelte forbereder sig hjemmefra ved, til hver gang, at
læse 3 kapitler i bogen Grand Kursus. Under forberedelsen er
det en fordel at være åben for den inspiration, som måtte
komme. Det være sig spørgsmål, inspiration til evt. at
præsentere dele af stoffet, hvad der berører én særligt,
sammenhænge der kan være svære at forstå osv.
Derefter nyder vi hinandens selskab og gensidige inspiration gennem en variation af et
traditionelt studiegruppeforløb krydret med frivillige indlæg, symbolforklaringer, arbejde i
mindre grupper som præsenteres samt rig lejlighed til opklarende spørgsmål og dialog.
Enhver gruppe danner sin egen gruppesjæl, og det er ikke tilfældigt, – lad os ære den og
forholde os åbne og fleksible til den proces, som på eventyrlig vis folder sig ud foran os i
løbet af 2027.
Inspirator og ansvar for den faglige gennemførsel
Lene Jeppesen holder strukturen og har ansvaret for forløbets faglige gennemførsel.
Tid og sted:
Folkehuset Vejlby, Vikær Toften 6, 8240 Risskov
23.-24. januar
10.-11. april
5.-6. juni
11.-12. september
6.-7. november
Alle dage kl. 10 – 16
Forudsætninger:
Du har kendskab til Martinus Åndsvidenskab i forvejen og har lyst til at fordybe dig lidt mere.
Forløbet bygger på bogen Grand Kursus, som kan købes online på https://shop.martinus.dk/
Pris inklusiv forplejning:
Prisen vil afhænge af antallet af deltagere og ligge i intervallet 2.500 – 3.800 kr. for alle 5
weekender.
Den endelige pris meldes ud efter endt tilmeldingsfrist.
Der sørges for frokost og kaffe/te samt eftermiddagsmad, som er inkluderet i kursusgebyret.
Undervisning og kursustilrettelæggelse er frivillig indsats og lokalerne stilles til rådighed gratis af Århus kommune. Udgiften er derfor begrænset til dækning af undervisers transport og ophold samt til alles forplejning.
Ønsker man derudover at donere et beløb til Martinus Åndsvidenskabelige Institut kan det gøres direkte via dette link: https://www.martinus.dk/da-dk/giv-et-bidrag/
Tilmelding:
Tilmeld dig ved at skrive en mail til Eskild Christiansen på anitaogeskild@hotmail.com.
Oplys navn, mail, tlf nr.
Frist for tilmelding d. 15. november 2026.
Først-til-mølle princippet gælder.
Efter tilmelding modtager du en bekræftende mail og efter tilmeldingsfristen sendes
opkrævning af det endelige kursusgebyr.
Sådan kommer du dertil
Der er gratis parkering ved Folkehuset.
Kommer du med tog eller rutebil, så går busserne 1A, 18 og 100 fra Banegårdspladsen.
Du skal stå af ved Tretommervej/Grenåvej og derfra er der 5 minutters gang.
Arrangører:
Jesper Loehr-Petersen (2217 2444), Eskild Christiansen (4190 8823), Helle Hestbjerg (4157 6225).
